TRIV NU-vejledning

Sådan bruger du TRIV NU

Her får du et kort overblik over varighed, struktur og progression i TRIV NU og information om, hvordan du og dine elever bedst kommer godt i gang med TRIV NU.

Et skridt af gangen

Arbejdet i TRIV NU tager udgangspunkt i et ressourceperspektiv, som handler om at øge trivslen i klassen ved at se ressourcer hos sig selv, hos andre og i de fællesskaber, eleverne indgår i. Du og dine elever anvender 24 styrker som redskab til at arbejde målrettet med relationer, selvværd og selvtillid samt handlekompetence. TRIV NU er bygget op således, at du og dine elever lærer de 24 styrker at kende undervejs i alle tre dele. Det er altså ikke nødvendigt, at dine elever kan de 24 styrker udenad. Styrkerne er et redskab, som gennem hele forløbet skal åbne dine elevers øjne op for nye sider af hinanden og hjælpe dem til at sætte flere præcise ord på de ressourcer, som andre og de selv udviser.

Forløbet er bygget op med en progression, som sikrer, at dine elever forberedes til de øvelser, hvor de begynder at lære sig selv og hinanden bedre at kende. Det vil sige, at eleverne først skal se styrker hos fiktive karakterer og nære relationer, for næst at se styrker hos hinanden og til sidst arbejde med at bruge deres egne og fællesskabets styrker på nye måder. 

Arbejdet med styrker kan være sårbart for nogle elever, og derfor er det vigtigt, at I tager et skridt ad gangen i forløbet, og at du er opmærksom på, at der er tilstrækkelig tryghed og tillid i klassen, før I går videre fra en del til en anden.

DO’s and DONT’s

Når du anvender styrkerne til at fremme trivsel, er der fire forhold vi vil fremhæve, du som underviser skal være opmærksom på.

Det første forhold er, at sproget omkring styrker er vigtigt. Du er ikke dine styrker, du udviser dem. Forsøg at undgå formuleringer som ”Du er modig”. Vi anbefaler, at du i stedet bruger formuleringer som: ”Jeg synes, du udviser styrken Mod & tapperhed, fordi du ofte tør gøre nye ting”. Når styrker italesættes på denne måde, så påpeger sætningen tre ting;

1. At det er en subjektiv vurdering
2. At udgangspunktet er i adfærden
3. At udsagnet bliver mere virkeligt for den, der modtager det, når du kommer med et eksempel på, hvordan du ser styrken.

Det andet vigtige forhold er, at ALLE kan udvise alle styrker. Nogle styrker vil kræve anstrengelse, andre vil ligge lige for. Nogle vil give energi, andre vil kræve energi. De styrker der falder den enkelte person naturligt og giver energi, er hans eller hendes topstyrker. En aktivitet i klassen kan derfor ikke tilgodese alle elevernes individuelle topstyrker på én gang. Så støt eleverne i at udfolde deres individuelle topstyrker.

Det tredje vigtige forhold er, at det tager tid at lave nye vaner. Når I arbejder med styrkerne er det godt at bruge tid på det, lade styrkerne komme drypvist i undervisningen og bruge dem i flere forskellige undervisningssituationer.

Det fjerde og sidste vigtige forhold er, at styrkearbejdet skal ses som et supplement til det, I allerede gør for at fremme elevernes trivsel – ikke som et pædagogisk vidundermiddel. Styrkeperspektivet kan ikke erstatte det at italesætte og varetage problemer, som også skal håndteres i arbejdet med børn og unge. Styrkeperspektivet indgår som en del af den opbyggende og ressourcefokuserede del af en skolepraksis. Det er et værdifuldt supplement til jeres pædagogiske praksis, og det er sådan, vi ønsker, at I vil arbejde med styrkeperspektivet. Brug det som et supplement til alt det gode, I gør i forvejen, og som et konkret værktøj til at få mere fokus på elevernes personlige ressourcer og som et redskab til at øge motivation og trivsel i klasserummet.

Du kender dine elever bedst

Du er den bedste til at vurdere, om der er nogle af dine elever, som har brug for mere tid til at åbne op for at se på styrker hos sig selv og deres klassekammerater. Det kan fx i nogle tilfælde hos elever med særlige behov være en god idé, at du som underviser ser og giver styrker til den enkelte elev, før eleven skal prøve det med en klassekammerat, så det bliver nænsomt og meningsfuldt for dem. Eller at du sætter dem sammen med en anden elev, som du ved vil være god til at arbejde sammen med en elev, der har brug for mere tid og øvelse.

Én underviser og en klasse med 26 elever med vidt forskellige forudsætninger. Lyder det velkendt og vanskeligt? I TRIV NU har vi forsøgt at lette dit arbejde med at nå ud til alle dine elever. Fx er der til hver øvelse en øvelsesbeskrivelse, hvor du kan læse om særlige opmærksomheder og variationsmuligheder, som kan hjælpe dig med at differentiere og tilpasse undervisningen.

Svagheder og konflikter

De 24 styrker er et sundhedsfremmende redskab, der ikke er udviklet til at arbejde med svagheder og konflikter, og du opnår ikke den dokumenterede effekt, hvis du bruger styrkerne til at illustrere, hvad eleverne ikke er gode til eller kun træner enkelte styrker med eleverne. Forløbet skal give eleverne og dig et bedre kendskab til de ressourcer, der er til stede hos den enkelte og i fællesskabet. Så husk på, at en styrke er noget, man er god til og får glæde af. Det handler om i denne periode at hjælpe eleverne med at sætte fokus på det, som de er gode til, og som de selv sætter pris på hos andre. Dette fokus betyder ikke, at du i perioden med TRIV NU skal holde op med at sætte ord på uønsket adfærd og adfærdskorrigere; bare styrkerne ikke bliver brugt til det.

Fordi TRIV NU fokuserer på at fremme generel trivsel og ikke er et redskab til at tage hånd om specifikke trivselsproblematikker i klassen eller på skolen, er det vigtigt, at I arbejder med at håndtere mistrivsel og konflikter, som I plejer, samtidig med, at I arbejder med TRIV NU. Det at hæve den generelle trivsel og arbejde med styrkerne har en positiv indvirkning på udviklingen af problemer på længere sigt og kan give inspiration til at ændre måden at være sammen på, men løser ikke i sig selv de løbende konflikter, der kan opstå i en skolepraksis.

Kom godt i gang

Læs om hvordan TRIV NU kan benyttes i praksis, og hvordan du nemt kommer i gang. 

Hvor meget?

De enkelte øvelsers rækkefølge er nøje gennemtænkt, efterprøvet og testet ift. både progression og sårbarhed, så hver del i forløbet bygger op til den næste. Undersøgelser viser, at der er størst effekt, når man arbejder med sine styrker lidt ad gangen over en længere periode. Du kan læse mere om effekterne ved at arbejde styrkebaseret på VIAcharacter.org.´

TRIV NU en varighed på 11-15 lektioner, som vi anbefaler fordeles over enten et halvt eller helt skoleår. Har I brug for at holde pause med TRIV NU, anbefaler vi, at I lægger pauser ind, når I har afsluttet én del.

Der vil ved hver øvelse stå et bud på tidsforbrug. Dog vil det altid være vejledende og variere efter fx klassetrin, tidspunkt på dagen, elevernes behov for dialog etc. Det er op til dig at vurdere, hvornår der er brug for tid til uddybende diskussioner og refleksioner samt hvilke snakke, du giver rum for.

Hvem?

Et fælles fokus på klassens og elevernes styrker øger elevernes oplevelse af at blive set for deres unikke bidrag til fællesskabet og trivslen i klassen. Hvis en eller flere af dine kollegaer, der er tilknyttet klassen, deltager i gennemførelsen, giver det et spændende udgangspunkt for samtaler om klassens eller enkelte elevers trivsel.

Hvornår?

Du skal beslutte uge for uge i hvilke lektioner, du vil arbejde med TRIV NU. Eksempelvis:

• Passer det bedst sammen med dansk om onsdagen?
• Eller måske som kick off til de planlagte øvelser, der kræver samarbejde om fredagen?
• Måske starter du op med TRIV NU mandag morgen, for at ressourceperspektivet gennemsyrer hele ugen?
• Det kan være, at du kan passe TRIV NU ind i den understøttende undervisning?

Vi har indsamlet gode erfaringer med at bruge de styrkebaserede øvelser i TRIV NU som opstartsøvelser i det daglige. Det kunne være, når eleverne skal indgå i et nyt samarbejde eller fx får ny sidemakker. På den måde sætter den styrkebaserede vinkel på opstarten sit positive præg på bl.a. selvværd, relationer, samarbejde og fællesskab

De fem første skridt

Her har du fem konkrete skridt, som du kan tage udgangspunkt i, når du skal planlægge dit arbejde med TRIV NU:

1. Se videoen med det teoretiske grundlag for TRIV NU her.
2. Find øvelsesvejledningen til hhv. mellemtrinnet eller udskolingen og orientér dig i øvelserne.
3. Bestil eller print styrkekort til din klasse her. 
4. Planlæg i hvilke lektioner TRIV NU skal foregå, og om der er dele af forløbet, som bidrager til de faglige ting, du allerede har planlagt.
5. Overvej hvilke kollegaer, du kan inddrage i arbejdet med TRIV NU, og hvordan I vil fordele forløbet imellem jer.

TRIV NU og senere

Vi beskriver her flere eksempler på måder, hvorpå du kan få TRIV NU til at leve i din klasse på længere sigt. Vores forslag bygger på eksempler fra undervisere, der på forskellige måder har implementeret ressourceperspektivet i deres dagligdag, årsplan og i de særlige begivenheder, de har i deres klasse i løbet af året.

Styrker i hverdagen

Vi har her tre bud på, hvordan TRIV NU kan implementeres, så ressourceperspektivet bliver ved med at være en del af jeres dagligdag. De forskellige bud taler både ind i forskellige fag, mens andre har en direkte kobling til dit trivselsarbejde. Husk at buddene ikke udelukker hinanden, men sagtens kan supplere hinanden. 

Vi går ind for genbrug 
Nogle undervisere har haft stor glæde af at genbruge forskellige øvelser og digitale redskaber fra TRIV NU, bl.a.: 

• Øvelsen Styrkespot en karakter kan fx bruges, når eleverne skal lave personkarakteristik i danskfaget. 
• Øvelsen Styrkespot hinanden kan fx bruges ved par- og gruppearbejde, projektarbejde og tværfaglige projekter.  
• Styrkeperspektivet kan bruges som en tilgang for anerkendende og positiv feedback, fx ved par- og gruppearbejde.
• Elevernes styrkeprofilark kan fx inddrages til skole-hjem-samtale, elevplaner eller elevsamtaler. Det giver dig mulighed for at inddrage både den enkelte elevs og klassekammeraternes stemmer. 
• Klassens topstyrker kan fx bruges til at fortælle forældrene om klassens topstyrker på et forældremøde. 
• De 24 styrker kan fx bruges, hvis eleverne skal arbejde med Spilhjulet i idræt eller som et løft i mundtlig dansk.

En dagligdag med styrke

Andre undervisere har ladet sig inspirere af ressourceperspektivet og indarbejdet det i deres syn på eleverne og som en del af klassekulturen, fx ved at:

• Bruge styrkeprofilerne ift. gruppedannelse og opgavefordeling eleverne imellem.
• Se efter styrker hos eleverne.
• Lave leveregler for klassen, fx ’Vi bruger hinandens styrker i gruppearbejde’.
• Bruge styrkerne og ressourceperspektivet, når eleverne skal have feedback.
• Bruge ressourceperspektivet i den måde, man taler om og til klassen.

Årsplan

Efterår (september, oktober og november)

•  TRIV NU som opstart efter sommerferien. Skolestart lægger op til at tale om sammenhold og ryste eleverne godt sammen. Fx hvis man skal sige velkommen til nye elever, lave nye klassekonstruktioner eller bare møde hinanden efter en lang sommerferie.
•  Skolernes motionsdag er en mulighed for at styrke fællesskaber og trivsel på tværs af både alder, forudsætninger og skoler gennem leg, glæde og bevægelse.
•  Et forældremøde er en god mulighed for at informere og inkludere forældrene i dit arbejde med TRIV NU og ressourceperspektivet i klassen. Du kan eksempelvis lade forældrene prøve øvelser fra TRIV NU på egen krop og vise dem, hvilke styrker klassen har udvalgt som deres fælles styrker. Under Forældreinddragelse finder du vores bud på et forældremøde.

Vinter (december, januar og februar)

• Julens traditioner, som fx nissevenner og julekalendere, kan give anledning til at inddrage styrkerne og udforske elevernes styrker sammen i klassen. Fx kan du lave en styrkejulekalender, hvor der under hver låge er en styrkespotting af hver enkelt elev.
• ‘Uge sex’ giver anledning til at arbejde med at skabe gode og respektfulde relationer til hinanden som klassekammerater, kærester og venner.
• Du kan inddrage de 24 styrker i elevsamtaler og benytte ressourceperspektivet ved fx at lægge ud med at styrkespotte eleven og spørge til, hvilke styrker eleven ser hos sig selv og evt. gerne vil arbejde med.

Forår (marts, april og maj)

• Skolernes Trivselsdag lægger op til en særligt markering af trivsel og sammenhold i klassen og på skolen. Her har du en oplagt mulighed for at sætte TRIV NU på skemaet. Du kan igangsætte TRIV NU sammen med dit team, årgangsteam eller resten af skolen og lade det være afsæt for resten af årets trivselsarbejde.
• Styrker i skole-hjem-samtaler er et positivt og ressourcefokuseret udgangspunkt for et godt samarbejde mellem et lærer-pædagog-team og forældre til en elev. Her er der en oplagt mulighed for at inddrage forældrene i arbejdet med styrkerne og en konkret måde at inddrage forældrene i det, for eleverne, velkendte og positive begrebsunivers i TRIV NU. Under Forældreinddragelse finder du en guide til, hvordan du afholder en styrke-hjem-samtale.

Sommer (juni, juli og august)

• Eksamensforberedelse og diverse formidlingsopgaver giver dine elever mulighed for at få erfaringer med at sætte deres egen og hinandens styrker og ressourcer i spil.
• Brug styrkerne i forbindelse med at støtte dine elever i deres uddannelsesvalg. Det giver eleverne mulighed for at rette fokus mod deres egne styrker, de opgaver de lykkes med, hvad de godt kan lide at lave, og hvor de oplever mest mening, energi og glæde.
• Når du skal lave uddannelsesparathedsvurdering af dine elever, er det oplagt at inddrage elevernes styrker som et redskab til at vurdere elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer.

TRIV NU og Fællesmål

Dette afsnit forklarer sammenhængen mellem mål for TRIV NU og Fælles Mål. Du kan også læse om andre kompetencer, som TRIV NU understøtter, samt få inspiration til, hvordan du kan se udvikling hos dine elever.

Hovedformålet med TRIV NU er at give elever og undervisere i folkeskolen et godt og gennemarbejdet forløb til at arbejde med trivsel og til at få øje på det, der fungerer i hverdagen. For at integrere trivselsindsatsen med de overordnede krav til Fælles Mål er TRIV NU relateret til området: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

De fleste øvelser i TRIV NU er forbundet med det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Andre kompetencer

Herunder kan du læse vores bud på, hvordan TRIV NU understøtter andre vigtige kompetencer hos eleverne.

• Elevernes evne til at samarbejde trænes, når de arbejder i par, grupper eller hele klassen sammen om at løse forskellige aktiviteter.
• Elevernes mulighed for refleksion og argumentation understøttes, når de giver hinanden konkrete eksempler på, hvordan de forskellige styrker kommer til udtryk. Eksemplerne skaber en fælles oplevelse og et fælles minde, der understøtter det relationelle forhold mellem eleverne og deres evne til at lytte opmærksomt til hinanden.
• Når eleverne læser og reflekterer over teksten på styrkekortene og derefter formulerer, hvordan en styrke kommer til udtryk hos en klassekammerat, styrkes deres skrive- og læsefærdigheder. Aktiviteten hjælper eleverne med at omsætte budskabet på styrkekortene til egen viden.
• Elevernes ordforråd, sprog, begrebsapparat og abstraktionsevne udvikles, når de udforsker styrkerne ved at reflektere over de enkelte styrker: ‘Hvad er Kærlighed, Mod eller Tilgivelse, og hvilken betydning har det i vores liv?”.
• Elevernes mulighed for kulturel og historisk bevidsthed kan udvikles gennem dialog om, hvordan ‘Det gode menneske’ anses i forskellige kulturer, religioner og tider.
• Eleverne bliver trænet i at rette fokus mod deres egne styrker, de opgaver de lykkes med, og hvad de godt kan lide at lave. Det er en vigtig ressource, når de senere står over for deres uddannelsesvalg.
• Elevernes evne til at samarbejde og justere en aktivitet, så alle kan være med, udvikles når de sammen indgår i forskellige øvelser, bevægelsesaktiviteter og lege i TRIV NU.

Tegn på elevernes udvikling

Vi har herunder opstillet nogle konkrete tegn på elevernes læringsudbytte og udvikling, som du kan holde øje med. Elevernes tegn på udvikling kan komme til udtryk ved det, de demonstrerer i praksis, det, som de kommunikerer, eller det, de udviser i andre sammenhænge og kontekster. Udvikling kan have mange ansigter og er kontekstbestemt. Derfor anbefaler vi, at du også er opmærksom på andre udviklingstegn hos dine elever, som viser deres udbytte af TRIV NU.

• Det er naturligt for eleverne at sige, hvad de selv er gode til, og hvad andre er gode til.
• Eleverne siger gode og kærlige ting til hinanden.
• Eleverne er bedre til at se hinanden og sætte ord på det, de kan, føler og oplever.
• Klassen har en mere positiv måde at tale til og om hinanden og fællesskabet på.
• Eleverne kender hinandens styrker og bruger dem, når de fx samarbejder.
• Eleverne tager ordet i undervisningen og engagerer sig i aktiviteter og fælles dialog.
• Klassen har et fælles sprog, der kan bruges i dansk og andre fag.
• Eleverne bruger eller refererer til styrkerne, når de fx laver personkarakterstik eller laver aktiviteter i frikvarteret.

Styrk implementeringen

Herunder kan du læse anbefalinger til implementering og brug af TRIV NU. Anbefalingerne tager afsæt i skolers erfaringer, analyser og evalueringer fra Psykiatrifonden samt begrebet 'Lovende praksis'.

• Vælger man som skole at arbejde med TRIV NU, bør man prioritere arbejdet over en længere periode for varigt at forbedre og fastholde god trivsel.
• Ønsker man at arbejde med TRIV NU, bør man som skole prioritere at klæde lærerne godt på til at arbejde med en anerkendende pædagogisk tilgang.
• Ledelsen på skoler, der arbejder med TRIV NU, kan med fordel sikre de rette rammer i form af tid og støtte til de lærere, der skal arbejde med TRIV NU i klasserne.
• TRIV NU er et trivselsfremmende forløb og bør ikke bruges i klasser med høj grad af mistrivsel.
• TRIV NU kan med fordel tilpasses den enkelte skoles behov og inddrages i det omfang, der er relevant for den enkelte klasse. 
• Underviserene kan med fordel følge den didaktiske progression i øvelserne, men også sagtens udvælge øvelser og aktiviteter efter behovet i deres klasser. 
• Ledelsen bør involvere medarbejdere med tilstrækkelig viden, kompetencer og motivation inden for trivselsarbejde.
• Det er en fordel at starte med TRIV NU på mellemtrinet og fortsætte arbejdet med styrkeperspektivet når eleverne bliver ældre. 
• Det er godt at arbejde TRIV NU ind den fag-faglige undervisning, fx som en model for positiv og anerkendende feedback.

Anbefalingerne er udarbejdet på baggrund af

• Slutevaluering af ’Reach Out’, som i dag hedder ´TRIV NU´, udarbejdet af Oxford Research for Psykiatrifonden, juni 2018.
• TRIV NUs egen spørgeskemaundersøgelse fra december 2020 til februar 2021. 
• Den digitale data om brugeres anvendelse af TRIV NU, herunder data om klassernes aktivitetstid og antal sendte styrkespots.
• Vidensråd for Forebyggelses rapport om mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24. Forekomst, udvikling og forebyggelsesmuligheder 2020.
• Lovende praksis, af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - Indkredsning af lovende praksis på det specialiserede socialområde.