Teoretisk grundlag

Videoen og teksten herunder har til formål at give dig som underviser et godt overblik over de begreber, didaktik og pædagogik som anvendes i TRIV NU. Hør om mental sundhed og hvorfor det er et vigtigt fokus i skolepraksis. Efterfølgende vil vi dykke ned i teorien bag de 24 styrker og beskrive den positive psykologi, som danner grundlag for projektet.

Foretrækker du at læse om det teoretiske grundlag i TRIV NU frem for at se videoen, så læs mere herunder. 

Mental sundhedsfremme

Mental sundhedsfremme er kernen i TRIV NU. Vi forstår det at være mentalt sund, som mere end at være fri for sygdomme eller psykiske problemer. Vi mener, at dét at trives eller have en høj grad af mental sundhed er godt og værdifuldt i sig selv.

Sundhedsfremme handler om at kigge på og arbejde med faktorer, der fremmer det, der allerede er godt. Det handler ikke om at fokusere på sygdomme og mistrivsel, men derimod på den sundhed, der allerede findes - og derefter øge og vedligeholde den. 

Mental sundhed handler om at have det godt med sig selv og om at være overvejende glad og tilfreds med livet. Det handler også om at fungere i hverdagen og indgå i positive fællesskaber.

 I TRIV NU bruger vi de to begreber mental sundhed og trivsel synonymt. Egentlig er trivsel en del af begrebet mental sundhed på den måde, at når du har en høj grad af mental sundhed indebærer det også en personlig følelse af trivsel. Men mental sundhed indeholder flere elementer end trivsel bl.a. også, at du kan fungere i samfundet og i fællesskaber.

I TRIV NU arbejder vi med at fremme elevernes mentale sundhed. Det gør vi med fokus på tre elementer: 

  1. Skabe mulighed for flere positive relationer mellem eleverne og mellem elever og undervisere. 
  2. Skabe bedre forudsætninger for godt selvværd ved at tilbyde eleverne et positivt selvbillede og sætte fokus på deres ressourcer, og det de bidrager med. 
  3. Understøtte elevernes udvikling af handlekompetence ved at skabe rammerne for, at eleverne kan påvirke deres egen og hinandens trivsel.

Relationer

Positive relationer er vigtige for vores mentale sundhed. Mennesker er sociale væsner, og vi har behov for at føle, at vi hører til. Vores følelser og den person vi er, udvikles i samspil med andre mennesker, og vi har brug for andre mennesker for at opdage og forstå os selv. Relationer spiller derfor en afgørende rolle for børn og unges udvikling og trivsel.

Majoriteten af forskning inden for mental sundhed viser, at positive relationer holder os både fysisk og mentalt sunde. Det bedste eksempel er Harvard-studiet, som siden 1947 har fulgt en gruppe unge mandlige universitetsstuderende og deres efterkommere. Studiet viste, at gode relationer er afgørende for både læring og udvikling. Studiet viste også, at positive relationer gør os gladere, lykkeligere og mere robuste ift. at håndtere kriser, og at mennesker med gode relationer lever længere. Her er det er vigtigt at understrege, at det ikke er kvantiteten men kvaliteten af relationerne, der har en positiv effekt.

Positive relationer kan fx være kendetegnet ved, at man kan grine sammen, men det kan også handle om oplevelsen af at blive lyttet til, forstået og anerkendt som den person man er.

De positive relationer man indgår i kan give støtte i både gode og svære tider, så man bedre kan overkomme modstand og kriser, som er en naturlig del af livet. Positive relationer er vigtige for følelsen af at høre til i sociale fællesskaber, for at skabe mening i livet og for følelsen af sammenhæng i tilværelsen.

I TRIV NU arbejder vi med at skabe forudsætninger for flere positive relationer mellem eleverne i klassen. Igennem styrkeperspektivet får eleverne mulighed for at se nye og mere positive sider af hinanden. På den måde øges chancen for, at nye relationer opstår og at kvaliteten af eksisterende relationer forbedres. Gennem styrkearbejdet opnår både underviserne og eleverne også mere nuancerede forståelser af hinanden, og den enkelte elev kan få indblik i, hvordan andre opfatter netop deres særlige ressourcer.

Selvværd

Følelsen af at være noget værd er vigtig for vores mentale sundhed. Selvværd handler om, hvordan vi vurderer vores eget værd. Det er vigtigt at skelne mellem selvtillid og selvværd.

Selvtillid er i modsætning til selvværd mere specifikt og knyttet til særlige situationer, f.eks oplevelsen af at være god til fodbold. Kernen i selvværd handler om, hvordan vi har det med os selv og om troen på, at vi er noget værd i form af den, vi er, og ikke for det vi kan.
Skolen er en vigtig arena ift. at styrke elevernes selvværd, da børnene tilbringer mange timer på skolen og har mange af deres relationer her.

Højt selvværd er en fundamental ressource for et menneske og kan have afgørende betydning for en sund udvikling fra barn til voksen. Det kan ses som en beskyttende faktor mod negativ påvirkning og ses som en faktor, som fremmer mentalt velvære, tilfredshed, glæde og evnen til at håndtere sygdomme. På den anden side kan lavt selvværd medvirke til en række psykiske og sociale problemer fx depression, selvmordstanker, spiseforstyrrelser og angst.

De sociale relationer, vi indgår i, kan altså virke både opbyggende og nedbrydende. Hvis man eksempelvis vokser op i en familie med forældre med psykisk sygdom, eller hvis man er udsat for mobning, kan det påvirke ens selvværd negativt. På den anden side kan anerkendende og empatiske relationer og positive fællesskaber være med til at opbygge et stærkt og positivt selvværd.

I TRIV NU arbejdes der med at skabe bedre forudsætninger for et godt selvværd hos eleverne.

Gennem øvelser med styrker får eleverne et positivt selvbillede, og der sættes fokus på deres personlige ressourcer. Når eleverne lærer hinandens styrker at kende, danner det grobund for en anerkendende tilgang til deres forskelligheder og bidrag til fællesskabet. Når de sætter fokus på det gode ved hinanden, fremmes positive relationer i klassen - og gennem positive relationer styrkes elevernes selvværd.

Trivselskompetence

TRIV NU bidrager til at understøtte udviklingen af elevernes handlekompetence i forhold til trivsel.

Vi har valgt at bruge udtrykket trivselskompetence som et mere specifikt udtryk for handlekompetence. Det gør vi for at sætte fokus på, at TRIV NU materialet bidrager til udviklingen af elevernes kompetencer ift. at opbygge trivsel. Vores tilgang til trivselskompetence bygger på viden om, at der i ethvert menneskes trivsel skal være en mulighed for at gøre noget aktivt – kombineret med social støtte, og det er dét, vi med TRIV NU ønsker at påvirke i en positiv retning.

Udover at handlekompetence er vigtig i forhold til den enkeltes trivsel, så er handlekompetence et bærende begreb i emnet ’Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab’, hvor eleverne skal udvikle kompetencer til at kunne fremme sundhed og trivsel for sig selv og andre. Det er vigtigt at understrege, at handlekompetence er ikke noget, man kan give til andre. Udvikling af handlekompetence kræver at man handler og bevidst og målrettet arbejder med at opbygge gode handlestrategier. Og det er dét, som TRIV NU materialet søger at skabe de gode rammer for.

Gennem TRIV NU vil eleverne lære at genkende styrker hos sig selv og andre og blive inspireret til og få erfaringer med, hvordan de kan gøre noget aktivt for deres egen trivsel, deres klasses trivsel og i sidste ende trivslen på skolen.

I flere af øvelserne i TRIV NU vil eleverne ikke kun opdage deres styrker, men også blive i stand til at sætte deres egne og fællesskabets ressourcer i spil fx i øvelsen ’Styrkespotting’, eller når de selv skal finde ud af, hvordan de vil bringe deres topstyrker i spil på nye måder i hverdagen. Eleverne bliver på den måde i stand til at identificere betydningsfulde faktorer, som de enten kan eller ikke kan påvirke.

De 24 styrker

I dette afsnit vil vi beskrive, hvordan der arbejdes med mental sundhed i TRIV NU. Vi vil her gennemgå hovedpointer i teorien bag de 24 karakterstyrker, som er det redskab, I skal arbejde med i TRIV NU.

De 24 styrker hører under det overordnede emnefællesskab ’positiv psykologi’. Den positive psykologi blev som begreb dannet af psykolog Martin Seligmann og kan med hans ord defineres som; ’studiet af optimal menneskelig funktion’. Positiv psykologi handler om at undersøge og fremme faktorer, der hjælper mennesker og fællesskaber med at trives. Positiv psykologi skal ikke ses som en modpol til en klassisk psykologisk tilgang med et behandlende fokus. Det er mere et nuanceret tillæg og et supplerende perspektiv på både behandling og forebyggelse. Det skal heller ikke forstås som jubelglæde eller overanerkendelse eller en opfattelse af, at; ”Her har vi ikke problemer, kun udfordringer”. Man kan sige at positiv psykologi er en pragmatisk tilgang til det psykologiske felt, hvor man siger; ”Lad os gøre mere af det, der er godt og mere af det, der får os til at trives”. 

Den positive psykologiske tilgang vi bruger her i TRIV NU har et mental sundhedsfremmende perspektiv. Det betyder, at vi ikke ønsker at forebygge eller behandle mistrivsel, men i stedet fokuserer på, hvad der fungerer godt - og fremmer dét. Når det er sagt, er det vigtigt at pointere, at mental sundhedsfremme faktisk har en positiv effekt i forhold til forebyggelse. For når man afhjælper udfordringer og problemer ved at fokusere på det man er god til, så frigiver man energi til at arbejde med det, som man finder svært. Og det er her, de 24 styrker kommer ind i billedet.

Dét at bruge dem til at stille skarpt på kvaliteter, ressourcer og styrker hos hinanden, er et simpelt og let tilgængeligt redskab.

De 24 styrker beskriver positive karaktertræk, der ses hos alle mennesker - både børn og voksne.

Psykologerne Martin Seligmann og Christopher Peterson har forsket i at finde positive karaktertræk, der er værdsatte hos mennesker på tværs af tid og kultur. Gennem undersøgelser af filosofiske retninger, etik, moral og religioner over tid kom de frem til de 24 karakterstyrker.

Vi udviser alle sammen alle 24 styrker i forskellige grader. Der er dog nogle styrker, som udgør en større del af vores personlighed, og som giver os energi og glæde, og som falder os mere naturlige at udvise. Disse personlige styrker kalder vi for topstyrker. Forskningen viser, at dét at bruge sine topstyrker mere øger trivslen og giver mere energi og engagement. Undersøgelser viser også, at hvis du tager udgangspunkt i dine styrker, når du sætter mål for dig selv, øger det sandsynligheden for at nå målene.

De 24 styrker er hver især beskrevet med forskellige engelske ord i originalkilden. Derfor kan du måske opleve, at den samme styrke bliver kaldt noget forskelligt i forskellige materialer.

I TRIV NU er styrkerne navngivet, så de lægger sig tæt op af beskrivelserne fra originalkilden samtidig med, at de er forståelige i en dansk kontekst og forsøgt gjort alderssvarende så vidt muligt uden at miste forbindelsen til originalkilden.

Virkningen af at arbejde med styrker i skolen er undersøgt videnskabeligt. Forskning viser, at et fokus på ressourcer og elevers styrker, samt et aktivt arbejde med at bringe styrkerne i spil, har gavnlig indvirkning på både klasserelationer, engagement, glæde ved skolen, positivt selvværd og troen på sig selv. Og det at bruge sine topstyrker i undervisningen øger fagligheden, bl.a. fordi det giver energi og motivation for læring. Undersøgelser viser også, at det at arbejde med styrker i et klassefællesskab skaber større tolerance og nedsætter konfliktniveauet i klassen. Vi har derudover også gode erfaringer med, at styrkerne er et godt redskab til forældreinddragelse, da de bidrager med et fælles fokus på at italesætte børnenes ressourcer.

Indhold