Nyt TRIV NU

Har du tidligere benyttet det digitale læremiddel TRIV NU? Det digitale læremiddel er desværre lukket i dets oprindelige form, men du finder en ny version af TRIV NU her på hjemmesiden. Læs her hvordan du fortsat kan benytte det trivselsfremmende materiale.

Sådan finder du rundt

Du kan finde næsten det samme materiale her på hjemmesiden som tidligere  dog har vi modificeret det, så forløbene ikke længere kræver et digitalt interaktivt element. 

Det der i appen lå under ‘Elevdel’ finder du nu under Trivselsforløb, hvor du fortsat kan finde beskrivelser, materialer og videoer til øvelserne i forløbene. Den viden der i appen lå under ‘Lærerdel’ kan du nu finde på siden Til fagpersoner. Her finder du TRIV NU-vejledningen, materialer til forældreinddragelse, viden om det teoretiske grundlag mv.

Der er desværre ikke længere mulighed for at sende styrker, lave trivselsbarometeret eller oprette styrkeprofiler for eleverne såvel som klassen. I stedet har vi lavet et printbart TRIV NU-styrkeprofilark, som eleverne kan skrive deres styrker ned på og gemme, så de har det mellem øvelserne. Arket kan downloades både fra forløbssiden og siden Materialer.